Praktik
Individuel beskæftigelsespraktik
Ifølge Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov kap. 3 stk § 7 skal alle elever som udgangspunkt tilbydes aktiviteter herunder praktik. Som det fremgår af loven kan praktikken højst udgøre 280 timer årligt, men med mulighed for fravigelser. Netop den individuelle tilgang i forhold til tilrettelæggelse af praktikker kendetegner arbejdsgangen på STU Slagelse. Der tages altid udgangspunkt i den enkelte elev, både hvad angår daglige undervisning, men i høj grad også praktik.
På de årlige møder, første gang på 12-ugers mødet drøftes ønsker, muligheder og motivation for praktik.
Ønsket og målet indskrives i uddannelsesplanen, hvorefter vejlederen iværksætter det aftalte i det omfang, det er muligt. Der er løbende samtaler og opfølgninger. Således sikres et godt og stabilt praktikforløb, hvor eleven hele tiden følges og er i centrum.
Vejlederen vejleder elever såvel som praktikværter og pårørende. På den måde sikres udvikling og progression på bedste vis. Eleven skal kende formålet med praktikken, målene, som altid er individuelle, skal være synlige og målbare. Alle omkring eleven skal i videst muligt omfang støtte op om det aftalte.
Uanset om målet er, at eleven skal have en oplevelse og blive klogere på et arbejdsområde, eller om eleven skal afprøves i forhold til, hvilke arbejdsfunktioner vedkommende magter og timeantallet vurderes, så udmunder praktikken i en skriftlig redegørelse/vurdering, uden der dog er tale om en egentlig arbejdsprøvning.
Praktikken optrappes som oftest på 3 år, hvor der samarbejdes med jobcenteret eller Handicap og Psykiatri etc. På den måde sikres en tryg og lempelig overgang til beskæftigelse efter endt STU.
Praktik forberedende undervisning
Den praktikforberedende undervisning er organiseret som fællespraktik for STU-elever på stamholdet. Formålet med fællespraktikken er flerstrenget. Det betyder f.eks.:
- At eleverne bliver forberedt på at komme i praktik på egen hånd, som er en del af uddannelsens mål.
- At eleverne får så meget arbejdspraktik som muligt under deres uddannelse.
- At træne vores elever i at udfylde en arbejdsfunktion, imens deres kendte underviserne er til stede og kan vejlede og instruere dem.
- At underviserne kan observere og beskrive elevernes arbejdsevne over for kommende praktikværter og over for jobcentret ved afslutningen af deres STU-uddannelse.
Den teoretiske tilgang til vores praktikforberedende undervisning og fællespraktikker defineres bl.a. ved begreberne ’perifer legitim deltagelse’ og ’zonen for nærmeste udvikling”. Dette betyder bl.a., at det accepteres at en elev deltager passivt i begyndelsen af praktikken, eller måske kun kan deltage i praktikken noget af tiden.
Det kan være en succes for nogle elever, i begyndelsen blot at kunne møde op og være til stede på praktikstedet.
Det betyder også, at nogle elever løser meget simple opgaver, mens andre afprøves i forhold til at arbejde mere selvstændigt med opgaverne. Personalet tilskynder undervejs eleverne til en mere aktiv deltagelse, hvor nogle kommer hurtigere i gang, mens andre har behov for længere tid til at være til stede og observere, før de tør påtage sig en opgave.
STU Slagelse organiserer det således, at eleverne er i praktik med stamholdsunderviserne på deres eget stamhold af hensyn til vores relationer med eleverne, for at kunne støtte dem bedst muligt i arbejdet, og for at kunne observere og beskrive deres arbejdsevne og kompetencer bedst muligt.
Trafiktræning
Elever, som starter på STU-uddannelsen, har mulighed for at træne til selvstændigt at kunne færdes sikkert i trafikken fra hjem til skole og retur. Der kan også iværksættes trafiktræning i forbindelse med elevens praktikforløb.
Trafik og offentlig transport kan være en uoverskuelig størrelse for elever med fx overbliksvanskeligheder, angst, kognitive udfordringer eller sproglige vanskeligheder. Den manglende erfaring i trafikken og elevens udviklingsniveau gør, at eleverne ofte har flere og andre udfordringer end deres jævnaldrende i trafikken og offentlig transport.
STU’ens personale følger derfor den enkelte elev, indtil eleven kan klare trafikken eller transporten selv. Det gør eleverne trygge at vide, hvordan de skal gøre, når de følges på vej og undervejs instrueres af personalet. Konkret arbejdes der efter elevens individuelle behov samt i forhold til kendskab og overholdelse af trafikregler. Personalet lærer eleven om risikovurdering i trafikken, beregne tidsfaktor i forhold fremmøde, praktiske og psykiske forholdsregler omkring ventetider og aflysninger, samt praktisk håndtering af tog- og busskift. Desuden øves eleverne i at fremvise buskort, benytte rejsekort og evt. kunne fremvise legitimation og rejsehjemmel i offentlig transport.
Hvis eleverne kun bliver transporteret i bil, bus eller taxa til skolen, så lærer de ikke farerne i trafikken at kende. Gennem den individuelle træning fra hjem til skole får eleverne den nødvendige rutine og de grundlæggende gode vaner i forhold til trafikken og selvstændig transport. En elev, der lærer at færdes sikkert i trafikken til og fra skolen og lærer at benytte den offentlige transport, vil højne sin selvværdsfølelse og øge sin selvstændighed.
STU og UU-vejleder aftaler tidspunktet og omfanget af trafiktræningen. På baggrund af aftalen beskriver elevens kontaktlærer den individuelle træning og koordinerer trafiktræningen i den aftalte periode med den medarbejder, der forestår den praktiske træning. Efterfølgende evalueres forløbet i forhold til omfang og mål.
Såfremt det ikke lykkes eleven at opnå trafik og transportsikkerhed, bliver dette beskrevet i uddannelsesplanen. Nogle udfordringer omkring transport og trafik kan desværre vise sig at overskride enkelte elevers kognitive, psykiske eller fysiske kompetence.
