Find os på stu-overblikket

Lovpligtig registrering pr. 1. januar 2025
Vi er glade for at kunne fortælle, at vi nu kan findes på Børne- og Undervisningsministeriets nye portal, STU-Overblikket.
Det er lovpligtigt for alle stu udbydere at være registreret på STU-Overblikket som en del af den nye stu aftale.
Portalen er skabt for at gøre det lettere for unge, forældre og vejledere at få overblik over de mange muligheder inden for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Formålet er at samle information ét sted, så det bliver nemmere at træffe velinformerede valg om fremtiden.
På STU-Overblikket kan du finde oplysninger om uddannelsens muligheder, institutioner og den støtte, der tilbydes. Vores tilstedeværelse på portalen gør det endnu enklere at finde information om, hvad vi tilbyder, og hvordan vi kan hjælpe unge med særlige behov videre i livet.
Besøg STU-Overblikket her: stu-overblik.uvm.dk
Du kan også gå direkte til vores profil her.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker mere information? Du er altid velkommen til at kontakte os direkte!