Spring til...

Kom til STU'ens dag d. 2 oktober 2025

Kom til STU’ens Dag 2. oktober kl. 14-18 og oplev hverdagen på STU Slagelse – rundvisning, dialog og åbne døre på begge matrikler.

Er du nysgerrig efter at vide mere?

Onsdag den 2. oktober kl. 14-18 åbner vi dørene til STU Slagelse i anledning af STU’ens Dag – en landsdækkende begivenhed arrangeret af STU-foreningen Consentio.

STU’ens Dag minder om Efterskolernes Dag og er en oplagt mulighed for unge, forældre, pårørende og fagpersoner til at få et indblik i, hvad en STU er, og hvordan hverdagen ser ud hos os.

Besøg vores to matrikler

Du kan besøge os på følgende adresser:

  • Nørrevangstorvet 6A, Slagelse
  • Anholtvej 3, Slagelse

Her vil undervisere og vejledere stå klar til at vise rundt, svare på spørgsmål og fortælle om vores undervisning, fællesskab og de muligheder, vi tilbyder unge med særlige behov.

Hvad kan du opleve?

  • Rundvisning på begge matrikler
  • Møde med undervisere og vejledere
  • Indblik i vores dagligdag og undervisningsformer
  • Mulighed for at høre om optagelse og visitation

STU Slagelse er et tilbud til unge mellem 16 og 25 år med forskellige diagnoser og personlige eller sociale udfordringer, som har brug for en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. Vi arbejder med ADL, personlig udvikling, faglig styrkelse og livsmestring – og vi gør det med respekt for den enkelte elevs behov og ressourcer.